I dag var det ikke kun arbejdernes kampdag, men også min personlige kampdag.
Kampen mod tømmermænd - grumme tømmermænd, vil jeg godt tilføje.
Efter at have fejret Evas 21års - efterfulgt af 26år hos Heile, og alt for meget leg med druksprøjten, fiskeshots og andet, var jeg komplet færdig.
Jeg havde i nat sovet udenbys - og skulle nu kæmpe mig hjem.
Heldigvis var det gratis at køre med toge pga. første søndag i måneden, så dette benyttede jeg mig lige af i et par stop. Da jeg så nåede Ballerup station, kunne jeg ikke dy mig for at købe en is og en flaske vand, da jeg var godt udtørret indevendig. Køen var dog utrolig lang - og en virkelig langsom pige i kassen. Ny eller hvad hun var, hun styrede det ihvertfald ikke og var næsten ved at græde af stress. Pludselig som jeg står i kassen, bliver jeg møgsvimmel og må drikke af min vand inden jeg havde betalt den. Men det hjalp ikke, og alt sortnede for mig. Jeg blev enddog nødt til at sætte mig ned for ikke at besvime. Ej, ikke spor pinligt hva! Tilgengæld stod der en sød alkoholiker mand bag mig, som gerne ville hjælpe og give mig sukker og alt muligt. Rare mennesker findes stadig, utrolig nok. Men jeg fik det bedre og gik heeeele vejen hjem fra stationen, fordi jeg var for nærrig til at købe zoner for at komme hjem. Isen blev spist og vandet blev drukket.
Tømmermændene lurede dog hele dagen, og selvom jeg forsøgte at pleje den med at se Shrek 2 og gåture og spisning af is og en pære, så er den stadig ikke forsvundet på stående tidspunkt.
Da jeg var kommet hjem, var jeg ventet af en lille vuf, som meget gerne ville gå tur. I mellemtiden var det begyndt at stå ned, så jeg måtte pakke mig ind i det fine regntøj og gummirøjser og begive mig ud i regnvejret. Hold da op hvor det stod ned. Det var både koldt og vådt. Tilgengæld var det virkelig hyggeligt, da jeg alt for sjældent går tur i regnvejr. Så jeg fik hoppet i vandpytter og leget vandkamp med min hund, selvom hun vist ikke syntes det var så sjovt. Og hagl fik jeg også besøg af. Helt utroligt. Og nu har det lige tordnet.
Tidligere var jeg en anelse ærgelig over ikke at være nået i Fælledparken pga. mine onde tømmermænd. Tilgengæld er jeg senere glad for ikke at have taget derind mht. vejret. Så det var held i uheld. Nu krydser jeg bare fingre for, at tømmermændene snart forsvinder, så jeg kan læse nogle lektier til i morgen.
Til sidst et par billeder af min stakkels våde hund efter gåturen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar