57dage, 10timer og 12 min. i stående sekund...
R O S K I L D E <3
I år skal jeg prøve noget nyt. Det bliver vildt. Det bliver anderledes. Det er aldrig prøvet før.
Jeg har fundet en ny lejr! Christine og jeg skal bo i Biologi & venner-camp. Sammen med Hr. Tarp /Jonas.
Så, det bliver spændende. Tænk hvis de er en flok sindssyge aber, der bare dissekerer frøer og børn og alt muligt. Men igen, hvad er chancen for det? Nå. Men jeg kommer også lidt senere i år - enten tirsdag aften/ onsdag formiddag, da jeg inden da er på Cykeltur på Bornholm med Rikke. Ærgeligt at gå glip af opvarmningsdagene, men sådan er det jo. Tilgengæld er der en opslået og etableret lejr, når jeg kommer. Håber jeg da, hvis Christine kan finde ud af at slå et telt op!
Endvidere har Christine og jeg fået job på festivalen som Cowgirls hos Kristinedal.
Det betyder 1) Vi får gratis festivalbillet. 2) Vi skal arbejde i 24timer på festivalen foran Arena. 3) Vi skal spille teater, improvisere, gøgle og lave konkurrencer med kunderne. Så det ser nogenlunde tåleligt ud, ikke sandt? Det glæder jeg mig faktisk til.
Tilgengæld savner jeg lidt Roskilde festival 2010. Der havde vi Camp Mario.
Vi lavede et stort arbejde for at deltage i konkurrencen om årets Camp. Vi blev kun nr. 4. Mærkeligt nok. Hvis man tænker på al vores forarbejde med at male pavillioner, skaffe kostumer; virkelig nice overalls med oversize knapper, røde/grønne tshirts og matchende kasketter med M-trykket. Jeg savner helt mine overalls faktisk, dejlige bukser! Samt alle vores programmer, visitkort, events; Mariobowling, Mariocar og Gameboy koncert. Det hele var et hit. Folk elskede vores lejr. Og jeg elskede det elektroniske gameboymusik samt vores vilde anlæg. Vi fik også været i Roskilde-avisen adskillige gange med billeder, artikler, samt på internettet på gamingsider, hvor vi havde nogle interviews, samt på Tv Ups.
Virkelig en fed lejr.
Et par billeder af sidste års Roskilde 2010. Camp Mario.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar