I går var det sidste undervisningsdag med Usynligt teater & Impro Comedy-holdet, som Martin og jeg har haft på Ungdomsskolen de sidste par måneder. Det er blevet til en masse gode undervisningsgange og 3 ud af huset-udflugter. 1.gang var vi i Ballerup Centret og spise majs og fryse ved frysemontrene, så vi nær blev taget af centervagten. 2.gang var vi ude og lave Usynligt teater i S-togene; pizzabudet, lus, den kendte og andre sjove. Denne torsdag havde vi promotet os selv på Facebook, så der dukkede en masse venner, familie og bekendte op til det lovede spas og løjer ved Storkespringvandet på Strøget. Så 17.30 dukkede vi op.
Alle havde hver i sær fået et kostume, som hørte til et eventyr. Alle skulle som lektie læse sit eventyr for at få svar på følgende spørgsmål: Hvem er jeg? Hvad vil jeg? Hvad gør jeg? Hvad føler jeg? Hvad tænker jeg? Hvem kender jeg? ... Og så havde vi talt lidt om rollerne og leget med eventyrsimpro sidste torsdag. Resten var op til dem selv. Impro!!
Jeg synes folk gjorde det rigtig godt, og folk skal være stolte af sig selv. Det er alligevel sin sag, at turde spille rolle midt mellem folk, når man ikke kender til deres reaktioner på én.
Senere på aftenen var jeg i teatret med Anette og se Wicked. Jeg havde glædet mig meget, da jeg havde hørt godt om stykket. Men det var en blandet fornøjelse. De virkede mig umiddelbart ikke særlig professionelle. Lyden nåede ikke op til vores sæder, så vi havde svært ved at høre, hvad de sang. Desuden var lyden mærkelig ulden. Og koreografien var mærkelig, og ikke vildt god. Og Anette Heick som ung fe-heks, er ikke særlig troværdig, når hun er næsten 100år! Til gengæld var Maria Lucia godt - og kostumerne var nice. Og nu har jeg 'I Smaragdbygens gader' på hjernen! Så tak for en dejlig teater-torsdag!
|
Thomas. Kinesisk kejser fra Nattergalen |
|
Amanda. Den lille Rødhætte |
|
Tobias. Kejseren fra Kejserens nye klæder |
|
Kath. Prinsessen på ærten. |
|
Kath igen. Prinsessen på ærten. |
|
Martin. Ole Lukøje. |
|
Rikke. Snedronningen. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar