Pages

fredag den 29. april 2011

Roskilde Countdown

57dage, 10timer og 12 min. i stående sekund...


R O S K I L D E <3


I år skal jeg prøve noget nyt. Det bliver vildt. Det bliver anderledes. Det er aldrig prøvet før.
Jeg har fundet en ny lejr! Christine og jeg skal bo i Biologi & venner-camp. Sammen med Hr. Tarp /Jonas.
Så, det bliver spændende. Tænk hvis de er en flok sindssyge aber, der bare dissekerer frøer og børn og alt muligt. Men igen, hvad er chancen for det? Nå. Men jeg kommer også lidt senere i år - enten tirsdag aften/ onsdag formiddag, da jeg inden da er på Cykeltur på Bornholm med Rikke. Ærgeligt at gå glip af opvarmningsdagene, men sådan er det jo. Tilgengæld er der en opslået og etableret lejr, når jeg kommer. Håber jeg da, hvis Christine kan finde ud af at slå et telt op!


Endvidere har Christine og jeg fået job på festivalen som Cowgirls hos Kristinedal.
Det betyder 1) Vi får gratis festivalbillet. 2) Vi skal arbejde i 24timer på festivalen foran Arena. 3) Vi skal spille teater, improvisere, gøgle og lave konkurrencer med kunderne. Så det ser nogenlunde tåleligt ud, ikke sandt? Det glæder jeg mig faktisk til.


Tilgengæld savner jeg lidt Roskilde festival 2010. Der havde vi Camp Mario.
Vi lavede et stort arbejde for at deltage i konkurrencen om årets Camp. Vi blev kun nr. 4. Mærkeligt nok. Hvis man tænker på al vores forarbejde med at male pavillioner, skaffe kostumer; virkelig nice overalls med oversize knapper, røde/grønne tshirts og matchende kasketter med M-trykket. Jeg savner helt mine overalls faktisk, dejlige bukser! Samt alle vores programmer, visitkort, events; Mariobowling, Mariocar og Gameboy koncert. Det hele var et hit. Folk elskede vores lejr. Og jeg elskede det elektroniske gameboymusik samt vores vilde anlæg. Vi fik også været i Roskilde-avisen adskillige gange med billeder, artikler, samt på internettet på gamingsider, hvor vi havde nogle interviews, samt på Tv Ups.
Virkelig en fed lejr. 
Et par billeder af sidste års Roskilde 2010. Camp Mario.




onsdag den 27. april 2011

Dansk eksamen 10.klasse

Se hvad jeg fandt i min gamle gemmer... 
Min 10.klasses dansk eksamensstil.


Den er da et kig værd ...


Her kommer den så:




5.  Glem aldrig
Man bliver født, man vokser op, man bliver opdraget, man kommer i skole, senere i livet bliver man nødt til at forlade reden og skabe sig sit eget liv. Men hvem kan vi takke for alt det? Ens forældre er grunden til, at man lever i dag, og dels at man er, som man er. Opdragelse. Mange unge i dag skænker ikke deres forældre en tanke. De ved ikke, hvornår de har fødselsdag, hvad de arbejder med, eller interesserer sig for dem eller deres søskende for den sags skyld. De glemmer deres familie. Det chokerer mig. I min familie har vi en masse forskellige traditioner, det været en del af min opdragelse, at man har et fællesansvar for hinanden. En slags teamwork. Et familiesammenhold, hvilket fra mit synspunkt giver et bedre liv. Man har nogle at snakke med, at betro sig til, så man ikke er alene i livets op – og nedture.                
I teenageårene vokser man ofte fra sine forældre eller har visse uenigheder, nogle vælger at flytte hjemmefra alene af den grund, de fremmedgøres og mister alt kontakt til forældrene. Jeg synes, det er uhyre vigtigt, at man virkelig prøver, at man ikke afviser dem. De gør jo kun det bedste for én. Desuden er der vel en bestemt grund til, at de har fået en, ellers kunne man jo ligeså godt være endt som en plet på lagnet. Man glemmer med tiden. Glem aldrig hvad de har gjort eller ofret for dig gennem tiden.   

Dengang inden ligestillingen indtrådte, så samfundet meget anderledes ud. Mændene skulle opføre sig som en mand, gøre som der blev sagt, blive klog og ikke lyve, dernæst drage hjemmefra, for selv at tage hånd om livet, samfundet og anskaffe sig en familie. Kvinderne som de jo var og ikke piger, skulle være en Nikkepyntedukke, uden meninger, altid være fin og ren, blot gå i sin moders fodspor, gøre sin pligt og dyd, for senere i livet at blive gift bort til en mand, som skulle bestemme over hende, imens hun passede hjemmet. Man skulle simpelthen gå i sine forældres fodspor, i stedet for selv at vælge sin vej og blive et selvtænkende individ. Når man ikke får lov at tænke selv, glemmer man. Man glemmer menneskeligheden, man glemmer at leve, man glemmer at tænke. Det lyder urealistisk, men sådan var det utroligt nok engang. Der var ikke tid til at være børn, lege og at have det sjovt, man skulle være voksen i en meget tidlig alder.
Man ser i dag, ”børn” modtage computere, fjernsyn, knallerter til sin konfirmation, dengang forekom gaverne mig noget mere nyttige. Ting som fine kuglepenne, eller ting man kunne bruge i sit voksenliv. Det er utroligt at tingene ændrer sig så meget. Men de kære børn vil ikke kaldes børn i dag, nu har børn så travlt med at vokse op. Man mister sin barndom, i sin travlhed med at blive voksne. Når så endelig man er en veludannet voksen i 30’erne og ser tilbage, hvor er ens barndom så? Det burde have været en tid, med masser af glade erindringer. Nu går pigerne går med g-streng og make-up ned i 10års alderen, børn føder børn som 14årige. Der er en grund til at den seksuelle lavalder er højere. Der er en grund til skoleuniformer i Amerika. Der er en grund til det kaldes børn. Børn skal lege og gå i skole, de skal ikke pumpes med lektier og samfundsorienterede emner. Jeg ved ikke, hvem der forpester vores samfund, om det er medierne eller politikerne. Om det i virkeligheden er vores forældre der bør sige stop og sætte en grænse, men det er jo svært; ”Moar! Jeg vil også have en g-streng med Playboy Bunny på, det har alle de andre…” – Ingen forældre vil jo gøre sine børn kede af det, de vil dem blot det bedste. Jeg fordømmer medierne og samfundet. Verden er efterhånden blevet så overfladisk, hvad det angår.

Jeg ved heller ikke, hvor verden ville have stået i dag, hvis vi ikke havde fået indført ligestilling og stemmeret til kvinderne. Vi ville have stået i et mandchauvinistisk styret samfund. Vi ville have et diktatur af mænd siddende på magten. Kvinderne ville stadig rende rundt i tækkeligt tøj; opsat hår, underkjoler og lange skørter. Passe børn og lave mad. Ligesom i et muslimsk samfund. Men TAK! Tak for ligestilling… Hvis ikke ligestillingen havde været opfundet, havde JEG gjort det. Der er ikke noget værre end mandchauvinister, der ser ned på kvinder, hvad er det dog for noget! Som om vi ikke har andet at lave end mad, ordne vasketøj, sy og passe børn. Stadigvæk er verden ikke fri for dem, der findes mange flere mandlige direktører, chefer og politikere, stadig mange kvinder der ikke tør sige deres mening, i frygt for at blive nedgjort. Folk stoler ikke på kvinder på samme måde som mænd. Der er stadig brug for ligestilling inden for menneskeligheden. Vi glemmer den kommunistiske ideologi, at vi alle har samme muligheder og er lige. En skam at kommunismen uddøde, det er en fantastisk idé, den kan bare ikke fungere på større plan.

Flere og flere unge får stress, depressioner eller begår selvmord – det kan da umuligt være rigtigt. Hvem kan vi takke for det? Samfundet, medierne, politikerne, skolen. De vil have vi skal blive så utroligt kloge, så de fylder os med flere timers lektier om dagen. De kloge hoveder siger, at vi skal motionere mindst 30 min. om dagen. Vi skal have 7-9 timers søvn, for at få fuld udbytte af skolen. Vi skal følge med i politik i både tv og avis. Det er godt at have et fritidsjob, for så lærer man om arbejdsmarkedet og at tage et ansvar. Alle er udstyret med en familie, dertil kommer jo diverse familiearrangementer; fødselsdage og helligdage. Men hvornår er det, vi skal leve? Hvilke ting skal vi slække på, for at få tid til andet? De glemmer fuldstændig, at vi har et liv. De frarøver os vores barndom og ungdom, så vores fremtid kan blive bedre? Det er da tragiskkomisk. Fritidsinteresser, venner og kæreste. Det er da sandt nok at vi alle har et ansvar for egen lærdom og for samfundet i fremtiden. Vi ved alle, at der ikke er nogen til at tørre os i enden, rydde op for os, eller rette op på alle de skader vi vil formå at udrette fremover. Men behøver de virkelig gøre det på den måde?

Samfundet vil have mønsterborgere ud af os alle sammen. Vi skal tage skolen alvorligt, vi har et af de dyreste skolesystemer i Verden, og alligevel ligger vi under gennemsnittet fagligt. Det lyder godt nok ikke ideelt. Men nu vil de nedlægge 10.klasse, som førhen har været for unge som ville hæve sin karakterer eller ikke vidste hvad vedkommende skulle bagefter. Nu vil de have os videre med en uddannelse lige efter 9.klasse, og hvis man har mere end et ”spilds år” ved vil nedsætte ens SU. Er det for at forhindre ungdomsforbrydere; voldtægter, overfald og røverier. De glemmer, at det alligevel ikke den samme gruppe unge som overfalder gamle Fru. Jensen og bagefter søger ind for at læse jura. I stedet for at have så travlt med uddannelserne, så få den ustyrlige del af ungdommen under kontrol! De ødelægger efterhånden tingene for os unge, hvis man bare kaster sig ud i ting, man ikke er sikker på, er det jo klart at mange dropper ud efter få uger. Man skal skynde sig, men hvorfor have så travlt? Fordi samfundet siger det til os? Fordi vi vil miste vores SU eller chancerne og lysten til at tage en videreuddannelse? Jeg ved det ikke…
 Men helt sikkert vil jeg da gøre, hvad mit hjerte fortæller mig, jeg lader mig ikke stresse af den SU eller samfundet, som de jo gerne vil have. Der går garanteret ikke mange år før SU’en alligevel bliver afskaffet. Jeg vil skrive mig i panden, at verden står for mine fødder. At den kun venter på, at vores generation kommer, men rolig nu. Der går nogle år endnu…" 

Dagens smoothie og is!

Så sidder man lige og ser Nyhederne, der har lige været audition på 'Annie - The musical'
Så er tiden nået, hvor man ønskede sig at man var en lille pige, fuld af energi, med bedårende øjne og med en sangstemme vild som aldrig før. Nå, god drøm, Kia. Jeg tror bare jeg tager ind og ser den, når den har præmiere. Annie = <3


En helt anden ting. 
Påskeferien har været lang. I morges da jeg skulle  i skole skete det, og havde for en gangs skyld glædet mig.
Kroppen var badet, håret var tørt, kroppen var gemt bag rent tøj, håret var sat op, guleroden var skrællet og pakket i tasken sammen med appelsinen og 'Pædagoguddannelsen på tværs', den sølle bog på 100kg.
Lige da jeg skulle til at lufte min hund opdagede jeg det. Det var forfærdeligt. En sms!!
'bla bla bla. Lærer syg. bla bla bla. fri...'
HVA!? Og så al den umage for ingenting? Jeg var skuffet alligevel. Meget skuffet. Nå, hvad gør man så? Okay, først sms'er man rundt til de andre fra studieholdet. Dernæst udpakker man sine ting, lufter hund og går i seng igen. Med hunden. (Kinky? Næh ... Den er bare SÅ blød og dejlig og rar at putte med. Meget bedre end en kæreste! haha :D )
Well... Det korte af det lange er, at jeg havde endnu en fridag. Jeg fik solbadet og fin en fin pink kulør. Læst en usandsynlig kedelig tekst. Var det mon pædagogik? Ingen ved det. Og luftet min hund igen. 


For at gøre det rigtig godt for mig selv, valgte jeg at lave en smoothie.
Jeg vil derfor nu give jer opskriften på en smoothie, der aldrig bør laves igen.


Først, find din mors nye stavblender. (Okay, jeg aner ikke hvordan man bruger sådan en? Men, jeg fandt ud af det efter et kvarter ...)
Dernæst: hovedingrediensen.
- 1 skive ananas.
- 1 grøn banan, der har ligget alt for længe i kurven og nu er pænt klam.
- En sjat Fanta Exotic
- Et sprøjt citronsaft
- En klat skovbær Yoghurt
- 7 grønne rynkne vindruer
- 5 blå rynkne vindruer
- Noget saft ( solbær, I think)
- En halv skive ananas mere (der var tydeligvis ikke nok før!)
- Lidt mere yoghurt
- Lidt mere citron


Og BLEND!! OBS. Man skal huske at lukke låget ordentligt, ellers er der smoothie overalt.
Og tadaaa... Smoothien er færdig.
Fyld den alt for vilde masse op i et gammelt ølkrus ... og sug!


For til sidst at opdage, at jeg hverken havde is, isterninger eller frostne bær i. Hvilket åbenbart betyder verdens klammeste smoothie, der smager af skovbær yoghurt og gammel banan, og en anelse ananas (som jeg btw. slet ikke kan tåle) - samt skrællen fra vindruerne. Okay, dette var en engangsforetagende.


Resten af dagen brugte jeg med Rikke, hvor gik tur i det dejlige vejr og spiste is.
Isen var købt i Iskiosken i Smørum Centret.
Jeg vil nu lave en Top 3 af Yndlings iskugler:
1. Skovbær med Chokolade
1.pladsen er valgt grundet de enormt store stykker mørk chokolade i isen. Virkelig lækkert!
2. Eksotiske frugter
2. pladsen er valgt fordi det var vildt eksotisk. Og, hvem elsker ikke det?
3. Hindbær sorbet
3.pladsen/hindbærsorbeten smagte ganske rigtigt godt, men da den smeltede før de to andre kugler, scorede den klart ikke ligeså mange point som de to andre.


Næste gang jeg skal købe is dér har jeg set på disse spændende kugler:
- Tuttifrutti med marshmellows (Meget anderledes og ganske farverig!)
- Pistacie (okay, den er ikke vild, bare almindelig nice!)
- Marcipan med karamelsovs (også ganske mærkeligt!)


Jeg fik lige lov at afslutte min dag med et 3 timers foredrag af en fyr med Asperger-syndrom om...
tadaaaa! Aspergers. Ikke videre nytænkende, men det satte dog nogle tanker igen ( heldigt nok, altså, er jeg ikke fuldstændig tom i den øverste, - selvom jeg er virkelig træt!)


... 'Godnat', sagde Kirsten







Min hule

Dette er min hule.
På en god dag vel og mærket.
Havde lige gjort rent forleden, 
og ville derfor forevige det på nogle billeder


Mit skrivebord med alle mine ting og bøger
Min Vaio-computer og
skrivebordslampe fra Tiger


Min Nikolaj Lie Kaas. Han står bagpå min dør.
 Fik ham i 18års gave af mine forældre


Vægbilleder





Min sofagruppe - billede taget fra døren.
Mine tusindevis af dvd-film. De er svære at skille sig af med.
Mine Jan Sonnergaardbøger, Musikanoder og andet
Studenterhue 2009, Løvefigur og thailandsk lampe

Vinflaske med personlig etikette fra min konfirmation
Smykkestativ, instrument og figure
Min Agatha Chrtistie-samling
Tv, dvd og wii i kisten
Mine figurer, ketchup-lavalampe, kamera og drikkehorn
Trisses soveplads

Kurven med skolebøger. Pædagogik, musik, teater, eventyr :)


Min opslagstavle med alle mulige minder


Gamle mænd er onde

Jeg sad i metroen i går aftes på vej til Islands Brygge, hvor jeg skulle ind og se Specialklassen sammen med et par venner. Hvis nogen er i tvivl, så er Specialklassen 4 granvoksne mænd, der render rundt og skriger, og synger, og danser og teer sig fuldstændig fjollet. Altså, de spiller Impro comedy, som det kaldes. Det var en hammersjov aften, jeg har sjældent grinet så meget!


Nå. Men til selve historien. Jeg sidder i metroen alene, og kommer til at lytte til et par højtrøstede hankøn af den brune slags stå og tale ude ved døren. De snakker om cigaretter, og den ene siger højt, at folk ville tro han var bøsse, hvis han røg nogle andre. Bla bla, de snakker om mærker og den ene siger, at han kun ryger ét mærke, og tager en smøg ud af en pakke. 
En ældre herre står ved siden af, og blander sig pludselig i samtalen. "Nå, så du ryger Camel".
Drengen/fyren hiver stolt sin pakke op af lommen og siger "Jeg er fra Egypten, så jeg ryger camel" - han smiler stolt. Den ældre herre fortæller ham så; "Ja ja, de kommer jo alligevel allesammen nede fra Netto."  Fyren ser trist ud og putter pakken ned i lommen. Ingen af dem siger noget igen før de går ud.


Hmm. Jeg synes det var lidt trist. Fyren var virkelig glad for sin pakke smøger, at han kunne linke sit valg af mærke til sin afstamning. Og så er den gamle mand bare mega tarvelig.
Derfor kan man ikke lide gamle mænd.


På vej hjem i toget efter et forrygende show, fortæller jeg Siggi og Rosa min lille metrohistorie, da Rosa påpeger; "...de kommer altså fra Tyskland. Det står der på pakken..." 

mandag den 25. april 2011

Glemsomhed er ligesom at vinde i Lotto

I dag er det mandag (NOT! Klokken er 2. minutter over midnat - det så jeg først nu. Fail!)
Men dagen i dag har været en mandag. Den sidste dag i almindelige menneskers påskeferie.
Tilgengæld er jeg slet ikke spor normal. (Jeg har ihvertfald fri i morgen, kan man sige)
Grundet mit studiehold - dvs. 1/3 del skal fremlægge projekt i morgen, hvilket jeg gjorde inden ferien. 
Så tadaaa... Fri til Kia tirsdag også.


Så det tyder på en hel dag alene (dog med min lille hundemis, hvis nogen skulle være i tvivl!)
Jeg har hele dagen overvejet hvad jeg skal tage mig til i morgen. Og jeg er faldet over disse idéer (okay, faldet er så meget sagt. Jeg har selv fundet på idéerne jo)
- Sole mig (med solcreme på!)
- Lege med mit kamera i det gode vejr - inden jeg vil sælge det 100 %
- Lufte min hund langt væk - og måske opdage Narnia ude i Ledøje. Hvem ved?
- Tage på biblioteket (nogen har lånt 11 bøger om pædagogik og børnestuff, man kunne snydes til at tro, det var mig)
- Ordne helt vildt i mit tøjskab, så jeg er klar til at erobre Strøget om et par dage (trods jeg ingen penge har lige pt.)
Nå, længere nåede jeg altså ikke i mine tanker.
Men nu får vi se. Jeg har vildt ondt i halsen, så hvis jeg er syg i morgen kan jeg droppe alle planerne jo.
Tilgengæld har jeg nået en masse ting i min påskeferie.
Jeg kan i flæng nævne; Tivolistur med min mutti, Spise/film-date med Christine, FÆST med Kenni&Co, Eksperimentariet med Rikke, Hygge med brormand, Kusine Ellens 6års, isshow/fest med teaterfolk, spist med de gamles venner, sat nye billeder op på væggen, leget med Photpshop, gjort fint rent på mit værelse - samt en afslutning på det hele med Grillhygge med hele familien på Amager Strand her til aften.


Vi sadlede bilen og madkurven og grillen og kørte mod Amager Strand 16.30 - hvor vi skulle mødes med familien en halv time senere. Vi blev 7; mig, mutti, fatti, brormand, min moster, hendes mand, min mors halvsøster - og så lige to  hunde. Så vi havde medbragt grill, en masse kød (Så nu er min mave fyldt med 10kilo ufordøjet kød!), salat, brød, kartoffelsalat og alt muligt. Tilgengæld havde jeg glemt den Fanta Exotic, jeg puttede i fryseren derhjemme. ØV. Tilgengæld har jeg drukket lidt af den halvfrostne sodavand resten af aftenen = nice. De klamme hunde fik badet, gravet og rullet sig i sandet. Det blev koldt og vi tog hjem af igen. (Jeg havde selvfølgelig også kun korte shorts og sandaler på, så klart jeg frøs! Amager blæser jo som en halv pelikan!!)


På vejen hjem kiggede jeg lidt på rækkehuse på hjemvejen, og har nu fundet ud af, hvor jeg gerne vil bo i fremtiden; Rækkehus på Hulgårdsvej. Der er nogle virkelig lækre rækkehuse på 117kvm, tilgengæld er prisen også virkelig lækker. Lidt for lækker næsten. 3,5mio. Puha, den sved. Lad mig sige, at det nok ikke er dér jeg flytte hen liiiiige med det samme, når jeg flytter hjemmefra. Medmindre jeg meget snart møder en virkelig flot fyr - som også er nice OG rig. Så kan han forsøge mig for altid. Og jeg kan blive hjemmegående... (fjols? Ja... Nej tak. ) Men, 3,5mio? Det er jo sygt.
Så jeg tror liiiige jeg skal i gang med at spare en smule mere end hidtil, hvis jeg nogensinde skal tænke på at flytte. Jeg ved ikke, lejligheder skræmmer mig bare. 
Jeg har de sidste 21½år af mit liv boet i hus (Ja, det er hele mit liv. korrekt.) - Og lejlighed? Nix, det er bare noget for andre folks børn. Man må ikke trampe og råbe og synge. Man kan ikke bare løbe nøgen rundt i sin have (for man har ingen) - man kan ikke... Ja, alting? Leve tror jeg. Desuden kan man lugte alle andres mad. Og fordi fru Olsen skal have stuved hvidkål kl 14 søndag eftermiddag, behøver jeg ikke vide det. Så vil jeg gerne have ret til tømmermænd, uden at skulle kaste op over andres dårlige madvaner. Desuden, så vil jeg være den forfærdelige overbo/underbo/nabo. Jeg vil hade andres musik. Men elske min egen. Og garanteret være mega urimelig. Derfor er lejlighed bare ikke noget for mig.


Nå, tilbage til historien. Jeg snakkede med de gamle. Hvad står der egentlig på min boligopsparing? Øh, pas. Jeg fik vist nok 30tusinde kroner på min børneopsparing til min 18års. Men så skulle jeg jo tage kørekort for lidt af pengene. Men pga. mine virkelig dårlige køreevner blev de lidt penge til mange penge. Og der var nok kun 12 tusinde tilbage bagefter. Godt jeg er et geni til at spare - eller ihvertfald tjene penge. Nå, men jeg troede ihvertfald, at jeg havde omkring 32tusinde kroner stående på min konto nu... Så jeg gik hjem på mit netbank og tjekkede. Og så stod der sørme 46tusinde. Så så man lige mig, der var glad. Heldigvis står de bundet på en boligopsparing og trækker fine renter. Bare, i tilfælde af at jeg skulle blive Ludoman eller narkoman eller superman og bruge alle pengene på Ludo (eller bare spil i det hele taget!), narko, stoffer og superkræfter og damer ... Så nu står de bundet der. Det er nok meget fint. Der går alligevel længe før de skal ud derfra. Med min ringe matematiske kundskaber, kan jeg godt regne ud, at det er PÆNT langt fra 46tusinde til 3,5mio. Men okay.... work, work, work.
Alligevel føltes min glemsomhed omkring min boligopsparing som at vinde i Lotto (hvilket jeg sikkert aldrig gør! Mest fordi jeg er virkelig dårlig til at købe dem. Og min far skylder mig én Lottoseddel.)

søndag den 24. april 2011

Den fattige studerende går DBA ...

Som titlen siger, er jeg nu gået DBA.dk med mange af mine 'gamle' sager.
Egentlig er de slet ikke gamle, nærmere kun en anelse brugt - eller et fejlkøb.
Har en masse tøj derinde, som jeg har fået i gave.
Så har jeg sko - kun lidt brugte / eller et fejlkøb.

Endelig har jeg min gamle gallakjole - brugt 1 gang!! Til salg. Det gør næsten ondt at skulle sælge den. Men, den samler bare støv i skabet.
Og så har jeg mit Canon 1000d til salg - så jeg kan opgradere det til et 550d :)

Nu skal folk bare byde og købe. Men ja, det tager jo nok sin tid.

Et par billeder af tingene til salg ...




lørdag den 23. april 2011

Afsked med min gamle gallakjole

I dag er det lørdag, og i morgen påskesøndag.
Vi har fejret en smule påske med et par chokoladeæg her til morgen, da min bror var hjemme hos os i dag...


Jeg har taget et fint billede af min påskehund :)

Jeg har endvidere besluttet mig at sælge mit gamle Canon 1000d spejlrefleks... Og købe et nyere et Canon 550d + en linse, Canon EF-S 55-250mm IS ... det bliver lige små 7000kr, som jeg ikke har pt.
Så jeg skal lige have solgt mit gamle kamera. Endvidere har jeg besluttet at sælge min gallakjole fra 3.g.  Trods jeg brugte virkelig lang tid på at finde den, den kostede en bondegård. Og den er så fiiin!! Men, den hænger bare i skabet og samler støv. For, hvornår skal man bruge sådan en fin kjole igen? Pas. Måske en anden kan få glæde af den. Den er såå fiiin!




fredag den 22. april 2011

Lidt mere photoshop-leg

Har været en dejlig dag.
I går havde jeg sneget mig med til en påskefrokost med brormand + venner,
der var masser af øl, snaps, fisk, sprøjte og tarteletter. 
I morges vågnede jeg op hos bror - efter at have sovet der.
Hyggeligt, det blev en afslappet hyggedag, hvor vi spiste morgenmad, kebab og tog hjemad igen. 
Luftede vovsen, som hoppede i søen og blev helt våd og klam. 
Senere fik de gamle gæster.


Nu har jeg siddet her til aften sammen med min bror, Kenni og set Ringenes Herre - 
Og Kenni har vist mig lidt flere photoshop-fifs. Så jeg har siddet og fjernet øjne, mund osv. fra mit eget ansigt, barnligt, ja ...


Smider lige et par billeder, jeg har leget med i aften.

Det her billede er fra Corfu, i sommers.

Dette billede er fra min Portugal-tur. Et gammelt munke-kloster.

Det her billede er fra Bagsværd sø, i sommers. Motiv: Kenni og Astrid.

onsdag den 20. april 2011

Photoshop-mødom

I går fik jeg taget min Photoshop-mødom af min bror.
Jeg har faktisk aldrig prøvet at bruge programmet før, mente det var for besværligt.
Men, så havde jeg alligevel ikke andet at foretage mig.
Så jeg tager det stille og roligt, trin for trin og leget lidt med det hver dag. Har siddet og lavet fjoll med nogle gamle billeder.


Et par billeder af aftenens resultat.