Minerva Film. Det var en meget blandet tid.
Det lå i byen, midt på Nørrebro - ikke et kvarter for mig. Desuden var arbejdstiden lang - OG ulønnet.
Jeg blev bedt om at hjælpe til i køkkenet, feje trapper og lave kaffe. Det var de dårlige ting.
Til gengæld stod jeg også for deres arkiveringssystem af båndmateriale - det var altid sjovt at gå på opdagelse i deres gemmer. Desuden fik jeg min egen computer - og stod som Receptionist, da hun var gået ned med stress. Så jeg skulle tage imod instruktører, kunder og skuespillere - der skulle ud i vores studier.
Man følte sig helt kendt, når kendte skuespillere kom ind og hilste på en, som om man tydelig kendte hinanden. Desuden var jeg tit 'på besøg' på de højere etager, hvor filmklipperne og andre filmfolk sad. Så fik man lov at komme med sin mening, lære systemerne at kende og snakke om alle mulige ting. Ret spændende. Jeg var også med til colorgradings, møder med instruktører, indspilninger af reklamelyd.
Men jeg fik også lov til at at sidde med fingrene i arbejdet helt selv; jeg var også med til at oversætte en film - og skrive al tekstmaterialet til en film om Havet og is. Jeg var med til at finde materiale om 2. verdenskrig til en undervisningsvideo. Jeg sad også og gennemgik og fandt fejl i 'Min bedste Fjende'. Det er sgu en tuff film.
Jeg var også med som Runner på to reklamefilm:
Blandt andet denne Post Danmark Reklame, hvor jeg passede hunden, børnene, sørgede for 'kostume' og var med til at sne hele haven til :) Det var sgu sjovt. Midt i oktober måned!
Og sidst men ikke mindst var jeg også håndmodel i to Lego Reklamer, hvilket jeg for en gangs skyld tjente nogle bobs på :)
Denne reklame var virkelig fed at lave. Det tog to dage i filmstudiet i Søborg. Jeg var ved at dø af hedeslag og man blev fuldstændig solbrændt pga. varmen fra de ekstremt varme lampe. Til gengæld skulle jeg have armen ned i en sump af kunstgræspiller blandet med vand, sindssygt varmt sand og stå i blæsten af tøris og en vindkanon. Så fedt at opleve.
Jeg var også med til denne reklame - med Power Miners. Det var en dags arbejde og var en anelse mere teknisk. Da skulle tingene bygges og gøres på præcis det rigtige tidspunkt. Men også sjovt!
Hehe det sjovt, man tænker ellers aldrig over at der er hænder med i de der Lego reklamer :P
SvarSletNej vel? Det har jeg heller aldrig gjort.
SvarSletOgså "Se lige mig. Jeg er model!" (Så glor folk og tænker at man ikke ligner en model!) "HÅNDMODEL!!"
:P