Min 10.klasses dansk eksamensstil.
Den er da et kig værd ...
Her kommer den så:
5. Glem aldrig
Man bliver født, man vokser op, man bliver opdraget, man kommer i skole, senere i livet bliver man nødt til at forlade reden og skabe sig sit eget liv. Men hvem kan vi takke for alt det? Ens forældre er grunden til, at man lever i dag, og dels at man er, som man er. Opdragelse. Mange unge i dag skænker ikke deres forældre en tanke. De ved ikke, hvornår de har fødselsdag, hvad de arbejder med, eller interesserer sig for dem eller deres søskende for den sags skyld. De glemmer deres familie. Det chokerer mig. I min familie har vi en masse forskellige traditioner, det været en del af min opdragelse, at man har et fællesansvar for hinanden. En slags teamwork. Et familiesammenhold, hvilket fra mit synspunkt giver et bedre liv. Man har nogle at snakke med, at betro sig til, så man ikke er alene i livets op – og nedture.
I teenageårene vokser man ofte fra sine forældre eller har visse uenigheder, nogle vælger at flytte hjemmefra alene af den grund, de fremmedgøres og mister alt kontakt til forældrene. Jeg synes, det er uhyre vigtigt, at man virkelig prøver, at man ikke afviser dem. De gør jo kun det bedste for én. Desuden er der vel en bestemt grund til, at de har fået en, ellers kunne man jo ligeså godt være endt som en plet på lagnet. Man glemmer med tiden. Glem aldrig hvad de har gjort eller ofret for dig gennem tiden.
Dengang inden ligestillingen indtrådte, så samfundet meget anderledes ud. Mændene skulle opføre sig som en mand, gøre som der blev sagt, blive klog og ikke lyve, dernæst drage hjemmefra, for selv at tage hånd om livet, samfundet og anskaffe sig en familie. Kvinderne som de jo var og ikke piger, skulle være en Nikkepyntedukke, uden meninger, altid være fin og ren, blot gå i sin moders fodspor, gøre sin pligt og dyd, for senere i livet at blive gift bort til en mand, som skulle bestemme over hende, imens hun passede hjemmet. Man skulle simpelthen gå i sine forældres fodspor, i stedet for selv at vælge sin vej og blive et selvtænkende individ. Når man ikke får lov at tænke selv, glemmer man. Man glemmer menneskeligheden, man glemmer at leve, man glemmer at tænke. Det lyder urealistisk, men sådan var det utroligt nok engang. Der var ikke tid til at være børn, lege og at have det sjovt, man skulle være voksen i en meget tidlig alder.
Man ser i dag, ”børn” modtage computere, fjernsyn, knallerter til sin konfirmation, dengang forekom gaverne mig noget mere nyttige. Ting som fine kuglepenne, eller ting man kunne bruge i sit voksenliv. Det er utroligt at tingene ændrer sig så meget. Men de kære børn vil ikke kaldes børn i dag, nu har børn så travlt med at vokse op. Man mister sin barndom, i sin travlhed med at blive voksne. Når så endelig man er en veludannet voksen i 30’erne og ser tilbage, hvor er ens barndom så? Det burde have været en tid, med masser af glade erindringer. Nu går pigerne går med g-streng og make-up ned i 10års alderen, børn føder børn som 14årige. Der er en grund til at den seksuelle lavalder er højere. Der er en grund til skoleuniformer i Amerika. Der er en grund til det kaldes børn. Børn skal lege og gå i skole, de skal ikke pumpes med lektier og samfundsorienterede emner. Jeg ved ikke, hvem der forpester vores samfund, om det er medierne eller politikerne. Om det i virkeligheden er vores forældre der bør sige stop og sætte en grænse, men det er jo svært; ”Moar! Jeg vil også have en g-streng med Playboy Bunny på, det har alle de andre…” – Ingen forældre vil jo gøre sine børn kede af det, de vil dem blot det bedste. Jeg fordømmer medierne og samfundet. Verden er efterhånden blevet så overfladisk, hvad det angår.
Jeg ved heller ikke, hvor verden ville have stået i dag, hvis vi ikke havde fået indført ligestilling og stemmeret til kvinderne. Vi ville have stået i et mandchauvinistisk styret samfund. Vi ville have et diktatur af mænd siddende på magten. Kvinderne ville stadig rende rundt i tækkeligt tøj; opsat hår, underkjoler og lange skørter. Passe børn og lave mad. Ligesom i et muslimsk samfund. Men TAK! Tak for ligestilling… Hvis ikke ligestillingen havde været opfundet, havde JEG gjort det. Der er ikke noget værre end mandchauvinister, der ser ned på kvinder, hvad er det dog for noget! Som om vi ikke har andet at lave end mad, ordne vasketøj, sy og passe børn. Stadigvæk er verden ikke fri for dem, der findes mange flere mandlige direktører, chefer og politikere, stadig mange kvinder der ikke tør sige deres mening, i frygt for at blive nedgjort. Folk stoler ikke på kvinder på samme måde som mænd. Der er stadig brug for ligestilling inden for menneskeligheden. Vi glemmer den kommunistiske ideologi, at vi alle har samme muligheder og er lige. En skam at kommunismen uddøde, det er en fantastisk idé, den kan bare ikke fungere på større plan.
Flere og flere unge får stress, depressioner eller begår selvmord – det kan da umuligt være rigtigt. Hvem kan vi takke for det? Samfundet, medierne, politikerne, skolen. De vil have vi skal blive så utroligt kloge, så de fylder os med flere timers lektier om dagen. De kloge hoveder siger, at vi skal motionere mindst 30 min. om dagen. Vi skal have 7-9 timers søvn, for at få fuld udbytte af skolen. Vi skal følge med i politik i både tv og avis. Det er godt at have et fritidsjob, for så lærer man om arbejdsmarkedet og at tage et ansvar. Alle er udstyret med en familie, dertil kommer jo diverse familiearrangementer; fødselsdage og helligdage. Men hvornår er det, vi skal leve? Hvilke ting skal vi slække på, for at få tid til andet? De glemmer fuldstændig, at vi har et liv. De frarøver os vores barndom og ungdom, så vores fremtid kan blive bedre? Det er da tragiskkomisk. Fritidsinteresser, venner og kæreste. Det er da sandt nok at vi alle har et ansvar for egen lærdom og for samfundet i fremtiden. Vi ved alle, at der ikke er nogen til at tørre os i enden, rydde op for os, eller rette op på alle de skader vi vil formå at udrette fremover. Men behøver de virkelig gøre det på den måde?
Samfundet vil have mønsterborgere ud af os alle sammen. Vi skal tage skolen alvorligt, vi har et af de dyreste skolesystemer i Verden, og alligevel ligger vi under gennemsnittet fagligt. Det lyder godt nok ikke ideelt. Men nu vil de nedlægge 10.klasse, som førhen har været for unge som ville hæve sin karakterer eller ikke vidste hvad vedkommende skulle bagefter. Nu vil de have os videre med en uddannelse lige efter 9.klasse, og hvis man har mere end et ”spilds år” ved vil nedsætte ens SU. Er det for at forhindre ungdomsforbrydere; voldtægter, overfald og røverier. De glemmer, at det alligevel ikke den samme gruppe unge som overfalder gamle Fru. Jensen og bagefter søger ind for at læse jura. I stedet for at have så travlt med uddannelserne, så få den ustyrlige del af ungdommen under kontrol! De ødelægger efterhånden tingene for os unge, hvis man bare kaster sig ud i ting, man ikke er sikker på, er det jo klart at mange dropper ud efter få uger. Man skal skynde sig, men hvorfor have så travlt? Fordi samfundet siger det til os? Fordi vi vil miste vores SU eller chancerne og lysten til at tage en videreuddannelse? Jeg ved det ikke…
Men helt sikkert vil jeg da gøre, hvad mit hjerte fortæller mig, jeg lader mig ikke stresse af den SU eller samfundet, som de jo gerne vil have. Der går garanteret ikke mange år før SU’en alligevel bliver afskaffet. Jeg vil skrive mig i panden, at verden står for mine fødder. At den kun venter på, at vores generation kommer, men rolig nu. Der går nogle år endnu…"
Ingen kommentarer:
Send en kommentar